Priser

Boudoir billeder

Jeg tilbyder forskellige former for boudoir fotografering og du kan vælge den form som passer bedst til dig. De forskellige sessions er blandt andet af forskellig længde og med mulighed for styling

Kunne du godt tænke dig at vide mere om hvordan en boudoir session forløber?

Inden din session

Inden din session har du altid mulighed for at kontakte mig og høre mere om ledige tider eller boudoir.

Nå du ankommer til studiet tager vi en snak om hvordan din session kommer til at foregå, hvilke ønsker du har og hvordan du ønsker dine boudoir billeder skal se ud. Dette gør vi typisk imens at stylisten sørger for hår og makeup. Herefter udvælger vi sammen det lingeri som skal bruges til din session.

Boudoir billeder
Boudoir vivre

Under din session

Under din session skal du ikke være nervøs, for selvom boudoir billeder kan virke enormt grænseoverskridende er jeg der for at sikre at du får den absolut bedste oplevelse. Under fotograferingen vil jeg guide dig til poseringer og retter til så poseringerne passer netop til dig og din krop. Jeg vil undervejs i sessionen vise dig billeder fra kameraet så du kan se hvor godt du ser ud, selv uredigeret direkte fra kamera.

Jeg er din største hype woman og det vigtigste for mig er at du får en fantastisk oplevelse og jeg ønsker at opbygge din selvtillid og skabe et rum hvori du kan føle dig tryg. 

Efter din session

Efter din session vil vi tage en lille snak om din oplevelse inden jeg forhåbentlig sender dig hjem med et smil på læben og med en lille overraskelse i hånden. Kort tid efter vil du modtage et link, hvor du har mulighed for at se billederne igennem. Her vil jeg KLART anbefale at du laver en aften ud af at se billederne. Fang dine nærmeste veninder, din mor, kæresten eller hvem du gerne vil dele oplevelsen med. Det er en fantastisk oplevelse at sidde med et godt glas vin og mindes gårsdagens oplevelser.

Igennem linket vil det være muligt for dig at vælge de billeder jeg skal arbejde videre med og hvilke som eventuelt skal printes. Herefter vender du tilbage til mig når du er færdig med at udvælge – Du skal også være mere end velkommen til at skrive hvis du gerne vil have mine øjne med til at vurdere et enkelt billede. 

Boudoir fotograf

Ofte stillede spørgsmål

Kan alle billeder blive brugt online?

Nej. I forbindelse med din session underskriver du en kontrakt. I denne kontrakt kan DU afgøre om jeg må bruge nogle billeder online og hvilke jeg så må bruge – Dette er dit valg. Du kan desuden sortere om hvad billederne må bruges til fx sociale medier, hjemmeside eller reklame.

Hvor meget bliver billederne redigeret?

Som udgangspunkt vil jeg primært se på beskæring, lys og farver. Dertil plejer jeg at sige at uheldige ting som er sket til dagen kan fjernes. Det vil sige blå mærker, bumser el. lign. jeg går altså ikke ind og manipulerer på din krop – Fjerne dobbelthager, giver smallere arme el. lign. 

Kan jeg efterbestille mine boudoir billeder?

Ja da! Du skal altid være velkommen til at skrive, både hvis du ønsker digitale filer eller print. Dertil gemmer jeg billederne i minimum et år, det betyder at du kan skrive til mig i tilfælde af at du skulle miste billederne. 

Hvordan foregår betaling?

I forbindelse med booking af din session betaler du et depositum (prisen for din session) dette bekræfter din tid. Efter din session og udvælgelsen af dine billeder vil du modtage en faktura ud fra den pakke af billeder du har valgt.

 

Følg med online

CAT_4849
Boudoir billeder udenfor
Lowkey boudoir billeder